Livet med Epilepsi



Thorkild Wilson Føns

Fortæl om epilepsi 

For mig giver livet med epilepsi udfordringer. 

Jeg er nødt til at planlægge min hverdag med epilepsi, så jeg ikke laver for meget, hvis jeg skal undgå for mange anfald, sådan fortæller Thorkild Wilson Føns, da han er på besøg til temaeftermiddagen om hverdagen med epilepsi i Frivilligcenter Rudersdal.

Thorkild har levet med epilepsi siden han var barn. Det er svært at vænne sig til. Han har forskellige typer anfald. Nogen gange med ryk. Andre gange starter det måske med at krampe i den ene side, og det kan gå over i et stort

( grand mal.) anfald. Livet med epilepsi er et liv med risiko for anfald og kramper.

Men der er mange andre udfordringer. Udfordringer som angst, nervøsitet og hukommelsesproblemer. Udfordringer, der smitter af på bekymrede pårørende og kolleger. Bekymrede pårørende I hverdagen gør Thorkild, hvad han kan for at undgå anfald, og han får god hjælp af sin kone Connie.

Jeg prøver at huske at tage min medicin hver dag, og min kone hjælper mig. Connie hjælper mig også med at planlægge ugen, så den ikke er for stresset, og hun sender mig ind for at tage en ’morfar’, så jeg får hvilet hovedet og klarer dagen bedre, siger Thorkild.

Alligevel er Connie altid lidt bekymret for sin mand. Hun er bange for at blive ringet op med besked om, at der er sket mig noget. Vi har nu aftalt, at jeg ringer, både når jeg ankommer og tager fra min destination, fortæller Thorkild.

Thorkild Wilson Føns kan ikke længere passe sit arbejde som Teknisk Assistent og landmåler. Hverken som fuldtidsansat eller fleksjobber. Anfaldene er blevet værre men alligevel har Thorkild i flere år hjulpet andre med forskellige frivillige opgaver.

I dag bruger han sine kræfter og sin tid på at holde gang i 

Café Krampen, som er en frivillig drevet café for epileptikere og deres pårørende.

Vi hjælper hinanden med at bryde tabuer og udveksle erfaringer om, hvordan man bedst kommer gennem livet. Café Krampen arbejder også for at udbrede kendskabet og viden om epilepsi.

Det er vigtigt, at der er mange, som ved, hvad de skal gøre, hvis de oplever et anfald. 

En god løsning for berørte kan også være en epilepsi VNS : Vagus Nerve Stimulator, 

se videoen på forsiden 

Som epileptiker er vi meget afhængige af, at mennesker reagerer hensigtsmæssigt uden at gå i panik, så de kan hjælpe os gennem de svære anfald, siger Thorkild hjælper også bestyrelsen for Epilepsiforeningen Kreds Nordsjællands.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Cafe Krampen, som holder til i Kulturstationen i Humlebæk.

Epilepsiforeningen Nordsjælland : som står for mange forskellige sociale arrangementer, kurser, lejrophold og netværk, hvor man kan møde ligesindede og få viden om epilepsi.

Velkommen til Café Krampen

Privatlivspolitik Cookiepolitik